Hvad nu hvis du en dag vågnede op og opdagede, du havde fået vinger? 1. kapitel.

1. kapitel

Det skramlede voldsomt, da jeg forsøgte at hive den store stige ned fra krogene i redskabsskuret. Egentlig var jeg for lille til det projekt. Det var nok bedre, jeg havde spurgt manden om hjælp, for jeg vaklede under vægten fra stigen, da den endelig kom løs, og jeg var faretruende tæt på at vælte over i river og spader på den anden side af skuret. Men jeg genvandt heldigvis balancen og fik bakset stigen hen til huset. Med et smæld ramte den tagrenden og lagde sig til rette i en skrå vinkel, så man kunne gå op ad den.

Dette var mit eget projekt. Derfor havde jeg ikke spurgt om hjælp. Ikke engang manden skulle vide noget om mit forehavende. Ikke lige nu i hvert fald.

Selv befandt jeg mig i lidt af en choktilstand over det, jeg var i færd med. Og jeg havde ingen idé om, hvordan og hvorfor jeg var havnet dér, for enden af den store stige, lige om lidt på vej op.

Skruer vi tiden ca. tre timer tilbage, havde jeg ingen anelse om, at jeg tre timer senere ville befinde mig for foden af en stige på vej op på taget af mit hus. Tvært imod var alt ved det gamle. Trygt og godt. Jeg lå i min seng, varm, doven, en lille smule søvnig. Men kun fordi jeg lige var vågnet. For jeg var helt udhvilet efter ni timers uafbrudt søvn. Helt klar til en dejlig søndag badet i det solskin, jeg trods vinterkulden kunne ane titte ind bag det nedrullede gardin.

Jeg lå behageligt på højre side og kikkede på den lille stribe af sol, der legede med støvet i luften. Jeg smilede og strakte mig. Rullede langsomt om på ryggen og gjorde mig klar til at svinge benene ud over sengekanten.

Men hvad var nu det? Der lå pludselig noget i sengen. En hård bule midt på madrassen. Jeg undrede mig. Hvordan havde jeg kunnet sove så godt med den bule midt i sengen? Jeg rullede hen over den. Av, det gjorde ondt i ryggen. Jeg rullede videre over på siden og kikkede efter. Der var ingen ting! Lagnet lå stramt og fint hen over madrassen. Hvad i alverden skete der?

Jeg rullede tilbage igen. Samme bule, samme smerte i ryggen. Pludselig gik det op for mig. Bulen måtte sidde på min egen ryg! Mit hjerte hamrede hurtigt og hårdt, mens jeg forestillede mig alverdens ulykker, svulst, gigt, what ever! Hvad kunne det være?

Jeg tog mod til mig og gik ud på badeværelset for at se efter i spejlet. Jeg stillede mig foran spejlet, vendte ryggen til og løftede forsigtigt op i natskjorten.

Indrømmet! I første omgang var mine øjne lukkede. Hermetisk! Men så løftede jeg lidt på venstre øjenlåg. Bare ganske lidt. Så lidt mere. Så fulgte højre med. Jo, ganske rigtigt! Midt på min ryg var der en bule. Jeg kikkede vantro på den.

Mens jeg stod der og kikkede og sundede mig lidt, skete der noget. Bulen bevægede sig! Den ligesom delte sig i to, og langsomt formede de to nye buler sig i små lyserøde spidser. Spidserne voksede. Og voksede. Og pludselig kunne jeg se det. Det var jo vinger, der voksede ud, lige dér på min ryg!

Det svimlede for mig. Jeg lukkede øjnene fast i i en naiv forhåbning om, at når jeg åbnede dem igen, så var vingerne væk. Eller endnu bedre, så ville jeg vågne som fra et mareridt!

Men da jeg igen kikkede i spejlet, var vingerne der stadig. Flotte, faste og lyserøde! Jeg kikkede længe på dem, prøvede at vænne mig til dem. Kunne de mon bevæge sig? Pludselig slog en ny tanke ned i mig: Kunne jeg nu flyve???

Jeg mærkede efter. Jo, jeg kunne mærke dem, vingerne. Jeg prøvede at forstille mig, hvordan man basker med vinger, anstrengte mig for at finde de rette muskler, og se, nu bevægede de sig ganske lidt. Jeg forsøgte igen, denne gang mere målrettet og hårdt. De baskede. Og jeg lettede ganske lidt fra de kolde klinker på badeværelsesgulvet. Bare få centimeter, men alligevel!

Og det var så efter, at jeg havde basket lidt rundt med mine nye vinger, at jeg tog den vanvittige beslutning at få stigen ned af krogene i redskabsskuret og sætte den hen til tagrenden på huset. Jeg tog en dyb indånding, greb fat om stigen med begge hænder og satte den første fod på det nederste trin.

Fortsættes...